Analyse af ”Moderen med barnet” og ”trækfuglene- Ole, Morten og Lean 3.v Moderen og barnet af H.C.A
Første gang trykt i Kjøbenhavns-posten år 1829 Form/komposition:
Ydre komposition - 3 strofer med 8 vers og enderim og parrim (aa,bb) 7 stavelser i hvert vers.
Indre komposition – overskrifter til strofer: 1: beskrivelse af huset. 2: beskrivelse af mor og barn. 3: Ro og orden. Tema/Tematiske modsætninger:
1. strofe – harmoni, sur og sødt. (huset er smukt men grim i detaljerne/tilstand ”døren sunket halvt i knæ”)
2. strofe – kærlighed (mor nyder barn, og driller ham på en god måde), smuk natur, kroppens skønhed (biedermeier)
3. strofe - Harmoni. Katten genharmoniserer verden, ved at udslette den forstyrrende myg
Sprog (billedsprog, symboler)
Metafor: æblekinden rød og rund. Katten står hofmand. Dør der har knæ.
Symboler: det hele er i fuldstændig harmoni – paradis på jord. Semantisk skema
(Kunne være bedre med mennesker og kultur)
Kærlighed:
smukt
Rød
Røde kinder
Barn på skød
Æblekind
Søde
Sødt
Udsagn/budskab.
Budskab: familie og kærlighed frem for materielle gode.
H.C.A. beskriver selv biedermeierperioeden med forholder sig kritisk til den ved at lave en ironisk kommentar i slutningen i strofe 1 (osv.) – han står med et ben i hver lejr biedermeierperioden og romantikken, han prøver at gøre op med biedermeier.
Trækfuglene af Steen Steensen Blicher
Form/komposition:
Ydre komposition - 8 strofer med 4 vers og krydsrim (a,b,a,b) 9 stavelser i hvert vers. Indre komposition – overskrifter til strofer: 1: hjemrejse 2: Oprejst pande 3: Refleksion over livet 4. Bundet 5. Gode intentioner 6. Længsler 7. Hør efter 8. Et farvel Tema/Tematiske modsætninger:
Menneskets refleksion over forgængelighed og livets sårbarhed.
Modsætninger: Død og dårlige dage vs Glæde og forventninger mod at komme i himlen.
Fange vs fri mand Sprog (billedsprog, symboler)
Metafor: Jeg ud af fængselet titter (er fanget). Jeg høre vinterens stemme (vinter kommer snart). Men mørke dage jeg måtte se (dårlig og hårde dage).
Semantisk skema
Menneskeverdenen
Fugleverdenen
Tid
Trækfuglene
Jeg
Fjædre
Stemme
Frihed
Hjem
Vinger
at vide
Buur
et betynget hjerte
Høien sky
Glad
quiddre
Synger
Gældbunden
Fange
Trøst
Fængsel
Gitter
Vandrer
Vej
Gud
Livsfange
Farvel
Sange
Blicher bruger flittigt ord fra begge verdener, mens han beholder jeg'et. Ved at overskriften omhandler fugletræk, har han lagt op til at læseren skal læse digtet fra en trækfugls synspunkt. Og det er der også meget der ligger op til at det er. Men dog kan vi se at der faktisk er flere ord der passer på menneskeverdenen. Blicher bruger altså fugleverdenens begreber til at beskrive en menneskelig verden. Nok for at gemme sit budskab lidt væk, og tage det direkte fokus fra hans eget jeg.
Blicher beskriver nemlig sig selv - som en livsfange. Han er altså fanget af livet, og ved givet vis at han snart skal dø - han er blot stadig fanget af livet. Han bruger den frie fugls perspektiv, til at billedliggøre hans situation ved at skildre hans liv som en fri fugl der er blevet sat i bur og angrer han ikke fik nok ud af det frie fugleliv.
Udsagn/budskab Blicher skriver om sit dødelige liv, som at være en livsfange. Altså fanget af livet. Han ved der er et bedre sted på den anden side (når han dør, i himmelen) men han er stadig fanget på jorden i sin gamle, givet vis dødssyge, krop.
Han vil at man, som menneske der vandrer gennem livet, skal nyde det mens man kan - for man vil angre det til sidst når man er ude af stand til at gøre fra eller til.
Moderen og barnet af H.C.A
Første gang trykt i Kjøbenhavns-posten år 1829
Form/komposition:
Ydre komposition - 3 strofer med 8 vers og enderim og parrim (aa,bb) 7 stavelser i hvert vers.
Indre komposition – overskrifter til strofer: 1: beskrivelse af huset. 2: beskrivelse af mor og barn. 3: Ro og orden.
Tema/Tematiske modsætninger:
1. strofe – harmoni, sur og sødt. (huset er smukt men grim i detaljerne/tilstand ”døren sunket halvt i knæ”)
2. strofe – kærlighed (mor nyder barn, og driller ham på en god måde), smuk natur, kroppens skønhed (biedermeier)
3. strofe - Harmoni. Katten genharmoniserer verden, ved at udslette den forstyrrende myg
Sprog (billedsprog, symboler)
Metafor: æblekinden rød og rund. Katten står hofmand. Dør der har knæ.
Symboler: det hele er i fuldstændig harmoni – paradis på jord.
Semantisk skema
(Kunne være bedre med mennesker og kultur)
Kærlighed:
smukt
Rød
Røde kinder
Barn på skød
Æblekind
Søde
Sødt
Udsagn/budskab.
Budskab: familie og kærlighed frem for materielle gode.
H.C.A. beskriver selv biedermeierperioeden med forholder sig kritisk til den ved at lave en ironisk kommentar i slutningen i strofe 1 (osv.) – han står med et ben i hver lejr biedermeierperioden og romantikken, han prøver at gøre op med biedermeier.
Trækfuglene af Steen Steensen Blicher
Form/komposition:
Ydre komposition - 8 strofer med 4 vers og krydsrim (a,b,a,b) 9 stavelser i hvert vers.
Indre komposition – overskrifter til strofer: 1: hjemrejse 2: Oprejst pande 3: Refleksion over livet 4. Bundet 5. Gode intentioner 6. Længsler 7. Hør efter 8. Et farvel
Tema/Tematiske modsætninger:
Menneskets refleksion over forgængelighed og livets sårbarhed.
Modsætninger: Død og dårlige dage vs Glæde og forventninger mod at komme i himlen.
Fange vs fri mand
Sprog (billedsprog, symboler)
Metafor: Jeg ud af fængselet titter (er fanget). Jeg høre vinterens stemme (vinter kommer snart). Men mørke dage jeg måtte se (dårlig og hårde dage).
Semantisk skema
Blicher bruger flittigt ord fra begge verdener, mens han beholder jeg'et. Ved at overskriften omhandler fugletræk, har han lagt op til at læseren skal læse digtet fra en trækfugls synspunkt. Og det er der også meget der ligger op til at det er. Men dog kan vi se at der faktisk er flere ord der passer på menneskeverdenen. Blicher bruger altså fugleverdenens begreber til at beskrive en menneskelig verden. Nok for at gemme sit budskab lidt væk, og tage det direkte fokus fra hans eget jeg.
Blicher beskriver nemlig sig selv - som en livsfange. Han er altså fanget af livet, og ved givet vis at han snart skal dø - han er blot stadig fanget af livet. Han bruger den frie fugls perspektiv, til at billedliggøre hans situation ved at skildre hans liv som en fri fugl der er blevet sat i bur og angrer han ikke fik nok ud af det frie fugleliv.
Udsagn/budskab
Blicher skriver om sit dødelige liv, som at være en livsfange. Altså fanget af livet. Han ved der er et bedre sted på den anden side (når han dør, i himmelen) men han er stadig fanget på jorden i sin gamle, givet vis dødssyge, krop.
Han vil at man, som menneske der vandrer gennem livet, skal nyde det mens man kan - for man vil angre det til sidst når man er ude af stand til at gøre fra eller til.