industrialiseringen
før 1800-tallet beskæftigede størstedelen af danskerne sig med et primær erhverv (landbrug), med opfindelsen af dampmaskinen blev det nemmere at skabe en industri og lave fabrikker. Fabrikker blev placeret i byen hvor befolkningstæten var større og derfor mere potentiel arbejdskraft. Folk fra landet begyndte altså, at søge ind til byerne fordi der var bedre betalt arbejde og løn var fast hvorimod landarbejde var sæsonbestemt. Denne udvikling kaldes industrialiseringen. selam.
Urbanisering
Som følge af den voksende befolk i byerne steg behovet for butikker og produkter i byerne og industrien gavnede på den måde sig selv. Det der definere en urbanisering er, at der er flere 1000 mennesker der flytter fra landet og ind til byen i løbet af en kort periode på få år. Den pludselige vækst i befolkningstæthed skaber et større skel mellem de sociale lag og tydeliggøre de sociale problemer. Denne tydeliggørelse af de sociale problemer gjorde at glansen fra det romantiserede billede af det perfekte Danmark forsvandt. Det stod i skarp kontrast med romantikken og realismen blev her skabt. Tendensen til at søge ind mod byerne fra landet er stadig ikke aftaget. Dette ses i dag, som flugten fra udkantsdanmark. Grundet urbaniseringen ligger de bedst betalte jobs, specialbutikker, udannelse og nem og billig transport i de større byer. Disse forhold gør det mere attraktiv at bo i byen end på landet. Denne udvikling er dog vendt i England, hvor rige ældre mennesker flytter ud til landsbyerne og nyder deres otium.
Perspektivering - til det moderne gennembrud
Disse problematikker sker og diskuteres stadig i dag i udviklingslandene, det ses især i Kina og Afrika. Her ses de samme problemer og tendenser ske i disse lande, hvor der sker en stigning af lønnen og mængden af sekundær arbejdspladser. Udviklingen følges i dag tæt af den vestlige verden da vi har gennemgået denne udvikling for 200 år siden, tros tidsforskellen mellem udviklingerne ses det samme ske med en stigende vækst i økonomien og opdeling af de sociale lag.
Der for kan vi konkludere at industrialisering har aftaget, men ikke er færdig selv efter 200 år. Det ses også at disse lande har problemer med de humanitære forhold vi ikke længere har, da de ikke har gennemgået denne udvikling endnu.
Kilder til videre forståelse
Knudsen, Birgit. De Rygende Skorstene: Om Industrialiseringen I Danmark I Sidste Halvdel Af 1800-tallet Frem til 1920. 1. udgave: 1. oplag. Alinea, 2007.
før 1800-tallet beskæftigede størstedelen af danskerne sig med et primær erhverv (landbrug), med opfindelsen af dampmaskinen blev det nemmere at skabe en industri og lave fabrikker. Fabrikker blev placeret i byen hvor befolkningstæten var større og derfor mere potentiel arbejdskraft. Folk fra landet begyndte altså, at søge ind til byerne fordi der var bedre betalt arbejde
Urbanisering
Som følge af den voksende befolk i byerne steg behovet for butikker og produkter i byerne og industrien gavnede på den måde sig selv. Det der definere en urbanisering er, at der er flere 1000 mennesker der flytter fra landet og ind til byen i løbet af en kort periode på få år. Den pludselige vækst i befolkningstæthed skaber et større skel mellem de sociale lag og tydeliggøre de sociale problemerPerspektivering - til det moderne gennembrud
Disse problematikker sker og diskuteres stadig i dag i udviklingslandene, det ses især i Kina og Afrika. Her ses de samme problemer og tendenser ske i disse lande, hvor der sker en stigning af lønnen og mængden af sekundær arbejdspladser. Udviklingen følges i dag tæt af den vestlige verden da vi har gennemgået denne udvikling for 200 år siden, tros tidsforskellen mellem udviklingerne ses det samme ske med en stigende vækst i økonomien og opdeling af de sociale lag.Der for kan vi konkludere at industrialisering har aftaget, men ikke er færdig selv efter 200 år. Det ses også at disse lande har problemer med de humanitære forhold vi ikke længere har, da de ikke har gennemgået denne udvikling endnu.
Kilder til videre forståelse
Knudsen, Birgit. De Rygende Skorstene: Om Industrialiseringen I Danmark I Sidste