Introduktion til emnet
Nietzsche (1844 - 1900) var en tysk filosof, som dannede tanker omkring den enkelte persons evne til forme sin egen tilværelse. Blandt nøglebegreber i Nietzsches tanker er der viljen til magt, som går ud på, at skabe en mening i tilværelse, altså at skabe sit eget værdigrundlag og moral, og ikke blot blindt følge den, som er i kristendommen. På denne måde mindre han meget om Søren Kierkegaard, hvis tanker også går ud på, at være bevidst omkring sin eksistens. Sammen betragtes de som vigtige personer inde for eksistentialismen.
Nietzsche anvendte begrebet herremoral, som udvikledes af overskudsmennesker, og er det, som fremmer deres selvudfoldelse, som eksempelvis udfordringer.
Han anvendte heraf også begrebet slavemoral om underskudsmenneske: folk, som siger nej til farer, og blindt anvender de kristne moraler.
Hans oprør mod slavemoralen i kristendommen har forbindelse til romantismen, hvor man ikke længere betragter verden som Guds harmoniske værk, men menneskets kaotiske verden. Man er derfor, som det er Nietzsche hensigt, nødt til at danne sit eget idealgrundlag, moral og egne værdier. Dette kan perspektiveres til i dag, hvor størstedelen af den danske befolkning ikke blindt anvender den kristne moral, men selv finder sit eget grundlag moral og eksistens. Kristendommen er dog ofte stadig en del af folks liv, og anvendes stadig diverse steder i samfundet, som i grundloven. Dette er dog ikke en selvfølge som tidligere.
I dag er det i den vestlige verden normalt, selv at skulle tænke over sin moral, menig og holdninger, og ikke blot anvender andres. F.eks. anvender man i dag ikke altid blot sine forældres moral, men danner måske sin egen på baggrund af det man lærer af sine forældre. I dag adopterer man ikke blot bibelens ord, og opfatter disse ord som ret, men vil selv lave sin egen moral, mening og holdninger. [1] [2]
[1] Indsigt og udsyn - Grundbog til almen studieforberedelse - Systime - Keld B. Jessen red. - 1. udgave - 2006 [2] Dansk pdf om det moderne gennembrud
3: Nietzsche - Gyldendal - Villy Sørensen - 3. udgave -1994. Side 105, linie 3 til side 106 linie 2 (om viljen til magt). Samt side 115, 1. afsnit (om herremoral og slavemoral). Billede:http://www.lexido.com/ Besøgt d. 09-09-2013 kl. 18:30. 4: Mail Online: You wouldn\'t believe it… but having no religious affiliation is now world\'s third biggest \'faith\' after Christianity and Islam . Udgivet af Daily Mailer Reporter. Sidst opdateret: 19.12.2012. Internetadresse:http://www.dailymail.co.uk/news/article-2250096/You-wouldnt-believe-atheism-worlds-biggest-faith-Christianity-Islam.html - Besøgt d. 13.09.2013 (Internet)
Af Jonas, Kasper & Dariush
Introduktion til emnet
Nietzsche (1844 - 1900) var en tysk filosof, som dannede tanker omkring den enkelte persons evne til forme sin egen tilværelse. Blandt nøglebegreber i Nietzsches tanker er der viljen til magt, som går ud på, at skabe en mening i tilværelse, altså at skabe sit eget værdigrundlag og moral, og ikke blot blindt følge den, som er i kristendommen. På denne måde mindre han meget om Søren Kierkegaard, hvis tanker også går ud på, at være bevidst omkring sin eksistens. Sammen betragtes de som vigtige personer inde for eksistentialismen.
Nietzsche anvendte begrebet herremoral, som udvikledes af overskudsmennesker, og er det, som fremmer deres selvudfoldelse, som eksempelvis udfordringer.
Han anvendte heraf også begrebet slavemoral om underskudsmenneske: folk, som siger nej til farer, og blindt anvender de kristne moraler.
Hans oprør mod slavemoralen i kristendommen har forbindelse til romantismen, hvor man ikke længere betragter verden som Guds harmoniske værk, men menneskets kaotiske verden. Man er derfor, som det er Nietzsche hensigt, nødt til at danne sit eget idealgrundlag, moral og egne værdier. Dette kan perspektiveres til i dag, hvor størstedelen af den danske befolkning ikke blindt anvender den kristne moral, men selv finder sit eget grundlag moral og eksistens. Kristendommen er dog ofte stadig en del af folks liv, og anvendes stadig diverse steder i samfundet, som i grundloven. Dette er dog ikke en selvfølge som tidligere.
I dag er det i den vestlige verden normalt, selv at skulle tænke over sin moral, menig og holdninger, og ikke blot anvender andres. F.eks. anvender man i dag ikke altid blot sine forældres moral, men danner måske sin egen på baggrund af det man lærer af sine forældre. I dag adopterer man ikke blot bibelens ord, og opfatter disse ord som ret, men vil selv lave sin egen moral, mening og holdninger. [1] [2]
[1] Indsigt og udsyn - Grundbog til almen studieforberedelse - Systime - Keld B. Jessen red. - 1. udgave - 2006
[2] Dansk pdf om det moderne gennembrud
3: Nietzsche - Gyldendal - Villy Sørensen - 3. udgave -1994. Side 105, linie 3 til side 106 linie 2 (om viljen til magt). Samt side 115, 1. afsnit (om herremoral og slavemoral).
Billede:http://www.lexido.com/ Besøgt d. 09-09-2013 kl. 18:30.
4: Mail Online: You wouldn\'t believe it… but having no religious affiliation is now world\'s third biggest \'faith\' after Christianity and Islam . Udgivet af Daily Mailer Reporter. Sidst opdateret: 19.12.2012. Internetadresse:http://www.dailymail.co.uk/news/article-2250096/You-wouldnt-believe-atheism-worlds-biggest-faith-Christianity-Islam.html - Besøgt d. 13.09.2013 (Internet)