Løbende noter til undervisningen i 1800-talsforløbet
I hver time i forløbet udpeges to elever til at stå for at tage noter til hele timen her. Noterne kan senere redigeres og bruge i de øvrige sider på wikien.
Torsdag den 25. april 2013 - Idehistorie: Hvad er Danmark? af Lotte Ejskjær og Mads Rosenhøj
Begreber som redskaber Begreber kan bruges som redskaber til både skrivning, men også forandre verdenen. "Ordet skaber hvad det nævner" - Grundtvig. Effekten er afhængig af situation og meningen. Eksempel: "Jeg elsker dig" Ikke bare en konstatering, men også en handling. Forskel fra bare, at gå og føle noget, til at sige det.
Politikkere Opfinder nye begreber. Eksempel: SU - "Cafépenge" Ved at kalde SU, for Cafépenge, så påvirke det os på en negativ måde. Et mindre heldigt eksempel er: "Yellow'e", man forsøger med det nye ord, at påvirke os, eller få os til, at forstå sammenhæng på en bestemt måde. Disse ord kaldes 'framing'-ord eller, man taler om 'nysprog' Vellykkede Eksempler: Kleenex Nutella
Store ord med stor betydning Terror… siden 9/11 har man kunnet gennemføre de mest vanvittige ting, hvis man bare nævner terror: Eksempler: Ingen shampoo med i fly, eller øget overvågning. Ord som samlings punkter eller våben
Begreber er særligt vigtige, hvis man beskriver et fællesskab, hvem er ven eller fjende, eller hvem som er med, og hvem som ikke er med. Eksempel: Polakkerne - udlandsarbejdere Dannebrog Demokrati - ingen er imod det, demokrati betyder noget, men har også en generel positiv betydning
Disse ord kan bruges til at skabe et fællesskab og positiv stemning, men kan også bruges til at udstøde folk, eller stemple holdninger som farlige eller afvigende. Eksempler: "Frihed", "helt", "befrier", "diktator", "antidemokrat", "fremmed", "kætter", "terrorist", "nacist" Eksempel:
Saddam Hussein er en diktator, så derfor skal vi gå i krig med ham.
Negative ord overtages Eksempler: Perker, Nigger.
Danmark
Hvad?
Et land/stat
Demokrati
Kongerige
Hvor?
Her
EuropaEU
Nordeuropa
Scandinavian
Det hvor danskerne er?
Er i flertal
Og har magten/styre
Hvornår?
Nu
Dannebrog: 1200-tallet
Jellingestenen: Ca. 935 - "Bare" Danmark
1920 - Sønderjylland tilbage - geografisk Danmark
Grundloven 1849 - styreform
Hvem?
"Os" (ikke dem)
Vikingerne
Det lykkeligste folk
Det fuldeste folk
Sproget: Dansk
Hvordan?
Frikadeller/maden
Janteloven
Velfærdsstaten
Veluddannet/antiautoritært skolesystem
Smukkeste piger
Kristne
Reformationen
Mandag d. 29. april 2013 - Dansk, Oehlenscläger fædrelandssang
Af Ole Kjærgaard Beathe Madsen og Lean Randi Knudsen
"Der er et yndigt land" Af Adam Oehlenscläger 1819
Gennem sproget kan man være med til at ændre verden, ved at bruge sproget på en særlig positiv måde f.eks.
noter til strofer:
Strofe 1:
Danmark præsenteres.
Smukt og godt land.
Dækket af skov.
Geografisk placering.
Østersøen, bakker og dale.
Gammelt land.
Dannebrog er et at de ældste flag.
Stolt over vores gamle store tid som vikinger.
Freja, frugtbarhedsgudinde.
Strofe 2:
Verset omhandler fordomstiden med vikinger, som nu ligger og hviler, men vi ser stadig tilbage på dem.
Vikingerne når ud til hele verden
Fortidens helte (vikinger)
Strofe 3:
Landet som er pænt og flot og rart
Folket. Skønne kvinder, raske svende
De danske øer
Strofe 4:
Den stolte frie danske
Præsenterer hvor stærkt, smukt og blødt sproget er
Dansken mister aldrig modet
Selvom vi har kongen, så er vi alligevel fri - vi er ikke trælle mere, fri fra slaveri
Strofe 5:
Landbrugsland
Gode havne
håbet svigter ikke, både på land og i vand
Strofe 6:
Det smukke Dannebrog
Vinden
Korset fra Dannebrog bruges i krig
(udråb: Oo)
Strofe 7:
Den danske ånd
Åben for venskaber
Stolte og ærlige jyder, kæmper for kongen, landet og folket
Strofe 8:
Vil ikke bytte Danmark for noget
Dansk natur er det flotteste
De danske årstider er gode
Vi har ikke farlige dyr og farlige sygdomme
Vi er ikke tungtsindede - tungsindig: trist og dystert syn på tilværelsen
Vi har ikke krig som i østen ( kong fu)
Handler om hvordan DK er bedre end mange andre steder
Strofe 9:
Dunst: tåge - ikke en tid hvor vi ligger øde
Vi har gjort og gældende i videnskab
Digtning og visdom
Fortidens kunst er et godt afsæt for nutidens kunst og videnskab
Strofe 10:
Danmark er ikke stort, men vi har stadig københavn som er stor, og det er vi stolte af.
København er den bedste havneby i norden.
Strofe 11:
kongeslægten
Gud bevarer konge og fæderland
Frederik den femte hyldes, og der sættes spørgsmålstegn ved om der skal komme en sådan god konge igen.
Strofe 12:
Danmark hyldes
Hil fædrelandet, dem der hersker over det.
Hil enhver borger som gør en indsats
Bøgen er et symbol for danskhed
Billed analyse af billedet "Danmark 2009"
af Jonas Damsbo og Tobias Gæmelke
Danmark 2009 - Peter Carlsen
Denotative niveau(redegørende for grundbetydningen):
Hvilke ting danske indeholder billedet?
Forgrund
- Gris - Person (mellemvægtig/overvægtig) i plasticstol - Læser avis måske Ekstrabladet - Kigger på manden og damen foran sig - Cigaret, Kims chips og øl Carlsberg - Mand på flisestabel - Holder Dannebrog - Bar bryst - Opdagelsesrejsendes hat - Super brugsen pose - Kvinde Halvnøgen - Holder en flaske vand (måske kildevand) - Højhælede sko - Affald - Mand (hjemløs/alkoholiker) - Pizza, vin, Coca Cola, ødelagt stork, Cult, Champagne, Matilde kakao, Makrel, Dåse Carlsberg. - Mælkebøtter
Mellemgrund
- Hoolegan - Landmand - Præst - Anders Fogh tildækket i maling - Golfspiller - Politi - Christiania flag - Byggerod - Olie tønde
Baggrund
- Christiansborg - Dårligt vejr
Konnotative niveau(associationer eller med-betydningen):
Der er en masse ting som leder tankerne hen mod Danmark f.eks. Carlsberg, kims, klaphat, rød-hvide farver osv.
Billedet er opbygget efter et billedet fra den franske revolution
Det beskriver det danske vejr, hvor det regner og solen skinner på samme tid. Sol skinner samtidig på det danske flag som forstærker den nationlistisk føgelse i billedet
Der er hæld maling udover anders fogh som henviser til en episode, hvor en aktivist hælde maling ud over anders fogh
Der en stor kritik af danmark og billedet er malet meget ironisk
- En "roliggan" der står aggressivt med et baseball bat
- En hjemløs der er skubbet ud af billedet og ikke er grebet af vore velfærdsstat
- Vores landbrug ødelægger vores natur i en form for institutionalisering, ses ved storken der er gået i stykker ved siden af bondemanden
- Der er en kritik af vores forbrug ses i forgrunden, hvor der ligger forskellige produkter. samtidig er der en lang række blande udenlandeske produkter vi har taget til os og integrerede i vores forbrugssamfund.
Der er en stor kontrast mellem sundhedidealet i form af kvinden og en påvisning af vores spisevaner i mad og drikke i forgrunden. Det kunne vise en form for dobbeltmoralsk holdning.
konklusion
billedet er lavet som en kritik af Danmark. det kunne drage spørgsmålet "Er Danmark stadigt et yndig land?".
Torsdag d. 16. maj 2013 - Dansk, N.F.S. Grundtvig "Nyaars Morgen" (1824) Af Anna Munch, Mathias Lundberg og Ida Madsen
Digtet er bestående af 4 strofer. Opbygget som en moderne popsang.
Tolkning af stroferne
Strofe 1: Alting er skidt, intet er godt. Mangler styrke, ro og tro – så længe hjertet er stenhårdt og koldt. Meget voldsomme udsagnsord.(Bortblæst, myrdet, tordned)
Strofe 2: Nytårsmorgen -> nytårsfortsæt: Vil lave om på sig selv. Jeget vil tage kristendommen til sig og lave om på sig selv.
Strofe 3: Jeget går ud i naturen – Her føler jeget sig hjemme. I naturen finder jeget ro – menneske og natur hænger sammen(:monisme) Her ses naturen som noget godt.
Strofe 4: Finder sig selv igen – optimistisk udgang. ”Guds fred over folket i nord”
Tirsdag den 21. maj 2013 - Idehistorie: Grundtvig - 5 skarpe af Kirstine Friis Jensen og Anna Munch
Grundtvig - 5 skarpe
Folkeligheden:
Man bor et bestemt sted
Man hører til et bestemt sted
Man er sammen om noget bestemt
Nationalitet oversat til dansk = folkelighed
Mennesket kan ikke forstås abstrakt
Folket betyder noget, for det at være til
Livsoplysningen:
Livet er et liv i udvikling/ et liv i vækst
Højskolen var et sted hvor man skulle have lyst til at lære, uanset hvad det var, det skulle give en lyst til at være, leve og lære.
Det levende ord, kan noget som skriften ikke kan
Den levende vekselvirkning - dialogen mellem lærer/elev eller elev/elev
Vi skal kunne se et mål!
Undervise på modersmålet
Eksamen er kunstig,
Taber gnisten for at lære noget
hvis man ikke bliver undervist på en levende måde, ellers brækkes det hele bare op, og man fordøjer ikke viden. Og får ikke noget ud af det.
Det politiske
Det vigtige var at folket blev hørt, repræsenteret og realiseret.
Grundtvig frygtede rivaliseringen der kan komme ved demokratiet.
Ved at vælge et parti blev folket splittet. Han var derfor bange for at der med demokratiet kom en rivalisering.
Befolkningen skal være tæt på lederne
I kontakt med beslutningen fra lederen
Lederen skal høre befolkningen
Farligt hvis der reageres hen over hovedet på folk
Det vil føre til mistillid for det ellers fællesprojekt og vil skabe splid.
Monarkiet gjorde at der ikke var kampe om magten. Ingen krige internt.
Demokratiet ansås som kaos.
Folket er ikke egnet til at styre, fordi folket er for dumt. (Analfabeter)
Dem der fik stemmeret var dem der havde foden under eget bord, og dermed dem der havde råd til uddannelse, så de kunne blive klogere.
Grundtvig kæmpede for frihed. Han stemte ikke ja til grundloven, men var glad for dele af den.
Fri tanke
Fri religion
Fri ytring(ingen censur)
I 1864 indskrænkede man valgretten igen. Dette var Grundtvig meget imod, fordi det gik imod det patriarkalske (faderfigur). Han mente det skabte splittelse og følelsen af uretfærdighed.
Historien
Grundtvig ville formidle historiens betydning for hvor vi er i dag
Vi kan ikke leve uden vores historie
Vi kan ikke leve uden at vide hvor vi kommer fra
Hvis vi ikke forstår historien, forstår vi ikke os selv.
”Historien er menneskeslægtens levnedsløb”
Mennesket er et liv i vækst.
Vi kan lære af historien
Vi bliver stadig klogere på hvem vi er
Vi vil gerne vide hvor vi kommer fra – Derfor vi blandt andet søger i slægsthistorie. Børn der er adopteret forsøger at finde deres biologiske familier.
Kristendommen
I starten handlede det om biblen
Hvis der skal forstås det at være kristen skal man bare læse biblen
Præsten skal ikke have en privilegeret status
Han var teolog og virkede som præst i 61 år af sit liv
Samler giver en forbindelse med gud
Det er det her liv der må tages udgangspunkt i:
Kærlighed, frygt m.m.
Man er først menneske, og så er man kristen.
Igennem livet, kan man forholde sig til kristendommen og forstå den.
Det at forstå livet, handlede om at forstå sig selv.
Idéhistorie, fredag den 9. august 2013 af Henning N. Holm
Romantikken - generelt
I romantikken lægger man i et opgør med oplysningstiden mere vægt på følelserne end på fornuften. Man afviser ikke nødvendigvis fornuften, men betragter følelsen som mere grundlæggende end fornuften og som det vigtigste i livet.
Man vægter følelsen af hvad der er det rigtige, over hvad den kolde fornufts syn på det rigtige. Man er desuden meget optaget af skønhed og helhed.
Den klassiske romantik findes groft sagt i to former:
Dualismen & organismetanken
Dualisme.
Dualismen er inspireret af Platons idelære og opfatter verden som spaltet mellem det ægte og sande på den ene side fx følelse/sjæl/individ og det falske og overfladiske på den anden side fx fornuft/krop/samfund på den anden side.
Et typisk eksempel på en konflikt set i dualismens lys kan være en bonde som ikke må gifte sig med en købmands datter, fordi det materielt og samfundsmæssigt ikke er fornuftigt, men følelsesmæssigt er det det rigtige fordi de elsker hindanden.
Eksempler på dualistiske modsætninger:
Samfund individ
Fornuft følelse
Krop sjæl
Organismetanken
I denne type romantik ses verden (både naturen og samfundet) som en levende åndelig helhed.
Den tyske filosof Schelling udtrykker denne tanke i følgende citat:
Den universelle ånd slumrer i stenen, drømmer i planten, vågner i dyret og bliver sig bevidst i mennesket
Det vigtige er ifølge Schelling ikke forskellen mellem stenen, planten osv. men det de har til fælles: ånden – de er en enhed.
Denne naturopfattelse, som med nutidens øjne kan virke lidt mystisk, fandtes i romantikken ikke kun blandt kunstnere og digtere, men også blandt filosoffer og videnskabsmænd.
Tirsdag den 13. august 2013 - idehistorie: Danmark, krig eller fred
Af Lasse og Maria
Danmark er i øjeblikket et fredeligt land. Dog er vi stadig væk involveret i krige i mellemøsten. Men indad til er vi et meget fredeligt land.
Skamlingsbanken blev opført i år 1843 som et modsvar til den blomstrende tyske nationalisme. Nu ville danskerne også være stolte af deres nation.
Det skaber skaber konflikt i Slesvig fordi der både bor danskere og tyskere. Tidligere havde de ikke gået op i deres sprog og nationalitet men det gjorde de nu.
I 1848 begynder folk i europa at ville samles og danne demokrati (revolutioner). Det var et problem at skulle danne en dansk stat, fordi den danske befolkning består af både danskere og tyskere.
Revolution: Hurtig ændring af det politiske system. Voldelig eller ikke voldelig. Følger normalt ikke den normale procedure i landet.
Holsten ville gerne danne en samlet Slesvig Holsten. Danmark ville have Slesvig med i Danmark. Det førte til krig mellem danskerne og tyskerne. Denne krig bølgede frem og tilbage indtil 1864 hvor Skamlingsbanken blev sprunget i luften og grænsen blev sat lige over Slesvig.
Problemet i Slesvig var, at det var halvt danske og halvt tyske indbyggere. Man lavede denne grænse gennem Slesvig, fordi man ville have en forskel på hvem der var tysk og hvem der var dansk.
Tyskerne og danskerne gik i 1684 i krig for at få styr på oprørene i Slesvig. Under krigen mener man at, danskerne tabte fordi deres geværer var for gammeldags.
De sidste hundrede år har gjort det nemmere for at forstå hinanden. Grunden hertil er, at vi ville samles som nation, dette var en politisk beslutning. I Norge valgte man, at ville være anderledes end Danmark, og derfor lavede man et nyt sprog ud fra gamle dialekter.
Europa 1848
Tyskland er delt op i mange delstater sammen med Østrig.
Italien er delt op ligesom tyskland.
Nogle steder samles flere stater fordi de vil være en stat. Andre, større stater, vil gerne deles og være deres egen nation.
Europa 1878
Idehistorie - 14. august 2013
Af Martin Dariush & Rasmus Mark
Nationalisme
Folk
Nation
Sprog
Kultur
Tradition
Religion
Styreform
Demokrati
Monarki
Staten
Symboler
Flag
Krig
Helte
Stolthed
Grænser
Race
Organisme
Individet skal blive en del af helheden
Individet skal finde sin plads i samfundet (fællesskabet)
Minder om konservatisme
Dualisme
Fællesskab
En gruppe af mennesker med fælles interesser og tanker
Frivilligt
“Godt”
Samfund (system)
Praktisk anordning for mennesker
Påtvunget
Fordele:
Kan skabe et fællesskab
Ulemper:
Skat
Love
Frihedsbegrænsning
“Ondt”
Egoist (mod fællesskabet)
Kapitalist
Ateist
“Kold” fornuft
1. Hvornår levede H.C. Ørsted, hvad var hans uddannelse og hvad arbejdede han med? Hvad var H.C. Ørsteds vigtigste videnskabelige opdagelse?
Levede 1777 - 1851.
Fysiker, kemiker, farmaceut (apotekervidenskab).
Han var videnskabsmand.
Han opdagede elektromagnetismen.[1]
2. H.C. Ørsted beviser sin teori om elektromagnetisme med et berømt forsøg - beskriv forsøgsopstillingen!
Kompasnål drejes af elektromagneter.
3. H.C. Ørsted har gjort en række vigtige bidrag til det danske sprog? Hvilke?
Han skabte ca. 2000 ord (bl.a. ordene ilt, brint og rumfang), altså gav han de latinske ord danske navne.[2]
4. Hvordan hænger H.C. Ørsteds arbejde med elektromagnetisme og hans bidrag til det danske sprog sammen med romantikken?
Hans arbejde: Hans opfindelser bragte Danmark succes og styrkede nationalismen.
Danske videnskabelige ord
Tilgængeligt for det danske folk.
Han var tilhænger af organismen
Magnetisme og elektromagnetisme er to forskellige kræfter, men de hænger sammen.
Hans forsøg viste, at der er ikke alt i verden kan ses, men at man selv skal forestille sig frem til nogle ting, ligesom ånden, som vi alle har i os
Kierkegaard mindede meget om æstetikeren - forlovet, men strider fra det.
Pseudonyme skrifter: Han skriver som en fiktiv person.
- Ikke tale direkte til folk, fordi så tænker de ikke selv over det
Kierkegaard var meget optaget af Sokrates
- Folk synes han var skør
Lige før hans død: "Kirkestormen". Han angriber altså kirken, fordi han er træt af præsterne.
- Man skal leve sit liv og det gør præsterne ikke, så hvorfor lytte til dem?
Præsterne = hyklere (nogle der fortæller noget, men gør noget andet selv.)
Søren Kierkegaard - 1813-55
Spidsborgeren:
Han er et får blandt mængden.
Ikke et interessant menneske
Han indser tomheden
Han vælger uden at tænke over det - "Vanemennesket"
- Fra A til B til A, og så repeat.
- Traditioner
- Man kan nemt blive presset til at blive spidsborger. Gruppepres: f.eks tøjstil. Man skifter fordi andre gør.
Æstetikeren:
Æstetikeren vil gerne være en fri mand - ung karl
Intet godt og ondt
At blive gift eller ikke gift, det er lige meget, for begge dele er ufornuftig. Man vil fortryde det lige meget hvad
Vælger ikke at vælge noget
- Gode gammeldags player
- En "Backpacker" en person der bare tager en rygsæk på ryggen og tager ud og oplever verden.
- Egoist: f. esk at han ikke tænker på kvinden han er sammen med, men tænker kun på sig selv og det bedste. Han går ikke efter at gøre kvinden/kvinderne lykkelige, som et ægteskab gør.
Etikeren:
Han indser, at kun ved at vælge for sig selv, får han etableret en ansvarlig person
Autentiske liv - rigtigt liv.
Tror på gud og ægteskab - stærk kærlighed
- Idealmennesket
- Han har valget til at vælge at være spidsborger.
- Han ser sig selv som subjektiv
Løbende noter til undervisningen i 1800-talsforløbet
I hver time i forløbet udpeges to elever til at stå for at tage noter til hele timen her. Noterne kan senere redigeres og bruge i de øvrige sider på wikien.
Torsdag den 25. april 2013 - Idehistorie: Hvad er Danmark?
af Lotte Ejskjær og Mads Rosenhøj
Begreber som redskaber
Begreber kan bruges som redskaber til både skrivning, men også forandre verdenen.
"Ordet skaber hvad det nævner" - Grundtvig.
Effekten er afhængig af situation og meningen.
Eksempel:
"Jeg elsker dig"
Ikke bare en konstatering, men også en handling.
Forskel fra bare, at gå og føle noget, til at sige det.
Politikkere
Opfinder nye begreber.
Eksempel:
SU - "Cafépenge" Ved at kalde SU, for Cafépenge, så påvirke det os på en negativ måde.
Et mindre heldigt eksempel er: "Yellow'e", man forsøger med det nye ord, at påvirke os, eller få os til, at forstå sammenhæng på en bestemt måde.
Disse ord kaldes 'framing'-ord eller, man taler om 'nysprog'
Vellykkede Eksempler:
Kleenex
Nutella
Store ord med stor betydning
Terror… siden 9/11 har man kunnet gennemføre de mest vanvittige ting, hvis man bare nævner terror:
Eksempler:
Ingen shampoo med i fly, eller øget overvågning.
Ord som samlings punkter eller våben
Begreber er særligt vigtige, hvis man beskriver et fællesskab, hvem er ven eller fjende, eller hvem som er med, og hvem som ikke er med.
Eksempel:
Polakkerne - udlandsarbejdere
Dannebrog
Demokrati - ingen er imod det, demokrati betyder noget, men har også en generel positiv betydning
Disse ord kan bruges til at skabe et fællesskab og positiv stemning, men kan også bruges til at udstøde folk, eller stemple holdninger som farlige eller afvigende.
Eksempler:
"Frihed", "helt", "befrier", "diktator", "antidemokrat", "fremmed", "kætter", "terrorist", "nacist"
Eksempel:
Saddam Hussein er en diktator, så derfor skal vi gå i krig med ham.
Negative ord overtages
Eksempler:
Perker,
Nigger.
Danmark
Hvad?Hvor?
Hvornår?
Hvem?
Hvordan?
Mandag d. 29. april 2013 - Dansk, Oehlenscläger fædrelandssang
Af Ole Kjærgaard Beathe Madsen og Lean Randi Knudsen"Der er et yndigt land" Af Adam Oehlenscläger 1819
Gennem sproget kan man være med til at ændre verden, ved at bruge sproget på en særlig positiv måde f.eks.
noter til strofer:
Strofe 1:
Strofe 2:
Strofe 3:
Strofe 4:
Strofe 5:
Strofe 6:
Strofe 7:
Strofe 8:
Strofe 9:
Strofe 10:
Strofe 11:
Strofe 12:
Billed analyse af billedet "Danmark 2009"
af Jonas Damsbo og Tobias GæmelkeDenotative niveau(redegørende for grundbetydningen):
Hvilke ting danske indeholder billedet?
- Forgrund
- Gris- Person (mellemvægtig/overvægtig) i plasticstol
- Læser avis måske Ekstrabladet
- Kigger på manden og damen foran sig
- Cigaret, Kims chips og øl Carlsberg
- Mand på flisestabel
- Holder Dannebrog
- Bar bryst
- Opdagelsesrejsendes hat
- Super brugsen pose
- Kvinde Halvnøgen
- Holder en flaske vand (måske kildevand)
- Højhælede sko
- Affald
- Mand (hjemløs/alkoholiker)
- Pizza, vin, Coca Cola, ødelagt stork, Cult, Champagne, Matilde kakao, Makrel, Dåse Carlsberg.
- Mælkebøtter
- Mellemgrund
- Hoolegan- Landmand
- Præst
- Anders Fogh tildækket i maling
- Golfspiller
- Politi
- Christiania flag
- Byggerod
- Olie tønde
- Baggrund
- Christiansborg- Dårligt vejr
Konnotative niveau(associationer eller med-betydningen):
- Der er en masse ting som leder tankerne hen mod Danmark f.eks. Carlsberg, kims, klaphat, rød-hvide farver osv.
- Billedet er opbygget efter et billedet fra den franske revolution
- Det beskriver det danske vejr, hvor det regner og solen skinner på samme tid. Sol skinner samtidig på det danske flag som forstærker den nationlistisk føgelse i billedet
- Der er hæld maling udover anders fogh som henviser til en episode, hvor en aktivist hælde maling ud over anders fogh
- Der en stor kritik af danmark og billedet er malet meget ironisk
- En "roliggan" der står aggressivt med et baseball bat- En hjemløs der er skubbet ud af billedet og ikke er grebet af vore velfærdsstat
- Vores landbrug ødelægger vores natur i en form for institutionalisering, ses ved storken der er gået i stykker ved siden af bondemanden
- Der er en kritik af vores forbrug ses i forgrunden, hvor der ligger forskellige produkter. samtidig er der en lang række blande udenlandeske produkter vi har taget til os og integrerede i vores forbrugssamfund.
- Der er en stor kontrast mellem sundhedidealet i form af kvinden og en påvisning af vores spisevaner i mad og drikke i forgrunden. Det kunne vise en form for dobbeltmoralsk holdning.
konklusionbilledet er lavet som en kritik af Danmark. det kunne drage spørgsmålet "Er Danmark stadigt et yndig land?".
Torsdag d. 16. maj 2013 - Dansk, N.F.S. Grundtvig "Nyaars Morgen" (1824)
Af Anna Munch, Mathias Lundberg og Ida Madsen
Digtet er bestående af 4 strofer.
Opbygget som en moderne popsang.
Tolkning af stroferne
Strofe 1:
Alting er skidt, intet er godt. Mangler styrke, ro og tro – så længe hjertet er stenhårdt og koldt.
Meget voldsomme udsagnsord.(Bortblæst, myrdet, tordned)
Strofe 2:
Nytårsmorgen -> nytårsfortsæt: Vil lave om på sig selv. Jeget vil tage kristendommen til sig og lave om på sig selv.
Strofe 3:
Jeget går ud i naturen – Her føler jeget sig hjemme. I naturen finder jeget ro – menneske og natur hænger sammen(:monisme)
Her ses naturen som noget godt.
Strofe 4:
Finder sig selv igen – optimistisk udgang.
”Guds fred over folket i nord”
Torsdag d. 16 Maj 2013
Hans Hauge: Hvordan kendetegner man danskere?
Af Mikkel Skaaning & Tobias DixenVideoklip fra DRs Danskernes akademi hvor Hans Hauge fortæller om Danmark og danskheden.
Mad
Danmarks opstandelse
Fællesskab
Nation
Nationalisme
Sproget
Byer
Hans Hauges Danmark: hvad er vigtigst?
http://www.kristeligt-dagblad.dk/modules/xphoto/cache/95/299095_656_700_0_0_0_0.jpg
Tirsdag den 21. maj 2013 - Idehistorie: Grundtvig - 5 skarpe
af Kirstine Friis Jensen og Anna Munch
Grundtvig - 5 skarpe
Folkeligheden:
Mennesket kan ikke forstås abstrakt
Folket betyder noget, for det at være til
Livsoplysningen:
Det levende ord, kan noget som skriften ikke kan
Den levende vekselvirkning - dialogen mellem lærer/elev eller elev/elev
Vi skal kunne se et mål!
Undervise på modersmålet
- Eksamen er kunstig,
Taber gnisten for at lære nogetDet politiske
Det vigtige var at folket blev hørt, repræsenteret og realiseret.Grundtvig frygtede rivaliseringen der kan komme ved demokratiet.
Ved at vælge et parti blev folket splittet. Han var derfor bange for at der med demokratiet kom en rivalisering.
Befolkningen skal være tæt på lederne
- I kontakt med beslutningen fra lederen
- Lederen skal høre befolkningen
- Farligt hvis der reageres hen over hovedet på folk
- Det vil føre til mistillid for det ellers fællesprojekt og vil skabe splid.
- Monarkiet gjorde at der ikke var kampe om magten. Ingen krige internt.
- Demokratiet ansås som kaos.
- Folket er ikke egnet til at styre, fordi folket er for dumt. (Analfabeter)
- Dem der fik stemmeret var dem der havde foden under eget bord, og dermed dem der havde råd til uddannelse, så de kunne blive klogere.
Grundtvig kæmpede for frihed. Han stemte ikke ja til grundloven, men var glad for dele af den.- Fri tanke
- Fri religion
- Fri ytring(ingen censur)
I 1864 indskrænkede man valgretten igen. Dette var Grundtvig meget imod, fordi det gik imod det patriarkalske (faderfigur). Han mente det skabte splittelse og følelsen af uretfærdighed.Historien
Grundtvig ville formidle historiens betydning for hvor vi er i dagKristendommen
I starten handlede det om biblenDet er det her liv der må tages udgangspunkt i:
- Kærlighed, frygt m.m.
Man er først menneske, og så er man kristen.Idéhistorie, fredag den 9. august 2013
af Henning N. Holm
Romantikken - generelt
I romantikken lægger man i et opgør med oplysningstiden mere vægt på følelserne end på fornuften. Man afviser ikke nødvendigvis fornuften, men betragter følelsen som mere grundlæggende end fornuften og som det vigtigste i livet.
Man vægter følelsen af hvad der er det rigtige, over hvad den kolde fornufts syn på det rigtige. Man er desuden meget optaget af skønhed og helhed.
Den klassiske romantik findes groft sagt i to former:
Dualismen & organismetanken
Dualisme.
Dualismen er inspireret af Platons idelære og opfatter verden som spaltet mellem det ægte og sande på den ene side fx følelse/sjæl/individ og det falske og overfladiske på den anden side fx fornuft/krop/samfund på den anden side.
Et typisk eksempel på en konflikt set i dualismens lys kan være en bonde som ikke må gifte sig med en købmands datter, fordi det materielt og samfundsmæssigt ikke er fornuftigt, men følelsesmæssigt er det det rigtige fordi de elsker hindanden.
Eksempler på dualistiske modsætninger:
Samfund individ
Fornuft følelse
Krop sjæl
Organismetanken
I denne type romantik ses verden (både naturen og samfundet) som en levende åndelig helhed.
Den tyske filosof Schelling udtrykker denne tanke i følgende citat:
Den universelle ånd slumrer i stenen, drømmer i planten, vågner i dyret og bliver sig bevidst i mennesket
Det vigtige er ifølge Schelling ikke forskellen mellem stenen, planten osv. men det de har til fælles: ånden – de er en enhed.
Denne naturopfattelse, som med nutidens øjne kan virke lidt mystisk, fandtes i romantikken ikke kun blandt kunstnere og digtere, men også blandt filosoffer og videnskabsmænd.
Tirsdag den 13. august 2013 - idehistorie:
Danmark, krig eller fred
Af Lasse og Maria
Danmark er i øjeblikket et fredeligt land. Dog er vi stadig væk involveret i krige i mellemøsten. Men indad til er vi et meget fredeligt land.
Skamlingsbanken blev opført i år 1843 som et modsvar til den blomstrende tyske nationalisme. Nu ville danskerne også være stolte af deres nation.
Det skaber skaber konflikt i Slesvig fordi der både bor danskere og tyskere. Tidligere havde de ikke gået op i deres sprog og nationalitet men det gjorde de nu.
I 1848 begynder folk i europa at ville samles og danne demokrati (revolutioner). Det var et problem at skulle danne en dansk stat, fordi den danske befolkning består af både danskere og tyskere.
Revolution: Hurtig ændring af det politiske system. Voldelig eller ikke voldelig. Følger normalt ikke den normale procedure i landet.
Holsten ville gerne danne en samlet Slesvig Holsten. Danmark ville have Slesvig med i Danmark. Det førte til krig mellem danskerne og tyskerne. Denne krig bølgede frem og tilbage indtil 1864 hvor Skamlingsbanken blev sprunget i luften og grænsen blev sat lige over Slesvig.
Problemet i Slesvig var, at det var halvt danske og halvt tyske indbyggere. Man lavede denne grænse gennem Slesvig, fordi man ville have en forskel på hvem der var tysk og hvem der var dansk.
Tyskerne og danskerne gik i 1684 i krig for at få styr på oprørene i Slesvig. Under krigen mener man at, danskerne tabte fordi deres geværer var for gammeldags.
De sidste hundrede år har gjort det nemmere for at forstå hinanden. Grunden hertil er, at vi ville samles som nation, dette var en politisk beslutning. I Norge valgte man, at ville være anderledes end Danmark, og derfor lavede man et nyt sprog ud fra gamle dialekter.
Europa 1848
Tyskland er delt op i mange delstater sammen med Østrig.
Italien er delt op ligesom tyskland.
Nogle steder samles flere stater fordi de vil være en stat. Andre, større stater, vil gerne deles og være deres egen nation.
Europa 1878
Idehistorie - 14. august 2013
Af Martin Dariush & Rasmus Mark
Nationalisme
Organisme
Dualisme
1. Hvornår levede H.C. Ørsted, hvad var hans uddannelse og hvad arbejdede han med? Hvad var H.C. Ørsteds vigtigste videnskabelige opdagelse?
- Levede 1777 - 1851.
- Fysiker, kemiker, farmaceut (apotekervidenskab).
- Han var videnskabsmand.
- Han opdagede elektromagnetismen.[1]
2. H.C. Ørsted beviser sin teori om elektromagnetisme med et berømt forsøg - beskriv forsøgsopstillingen!- Kompasnål drejes af elektromagneter.
3. H.C. Ørsted har gjort en række vigtige bidrag til det danske sprog? Hvilke?- Han skabte ca. 2000 ord (bl.a. ordene ilt, brint og rumfang), altså gav han de latinske ord danske navne.[2]
4. Hvordan hænger H.C. Ørsteds arbejde med elektromagnetisme og hans bidrag til det danske sprog sammen med romantikken?[1]__http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Fysikere_og_naturvidenskabsfolk/Hans_Christian_%C3%98rsted__
[2]__http://da.wikipedia.org/wiki/H.C._%C3%98rsted__
Eksistentialisme (1840)
Søren Kierkegaard 1813-55
- Ikke tale direkte til folk, fordi så tænker de ikke selv over det
- Folk synes han var skør
- Man skal leve sit liv og det gør præsterne ikke, så hvorfor lytte til dem?
Præsterne = hyklere (nogle der fortæller noget, men gør noget andet selv.)
Søren Kierkegaard - 1813-55
Spidsborgeren:
- Fra A til B til A, og så repeat.
- Traditioner
- Man kan nemt blive presset til at blive spidsborger. Gruppepres: f.eks tøjstil. Man skifter fordi andre gør.
Æstetikeren:
- Gode gammeldags player
- En "Backpacker" en person der bare tager en rygsæk på ryggen og tager ud og oplever verden.
- Egoist: f. esk at han ikke tænker på kvinden han er sammen med, men tænker kun på sig selv og det bedste. Han går ikke efter at gøre kvinden/kvinderne lykkelige, som et ægteskab gør.
Etikeren:
- Idealmennesket
- Han har valget til at vælge at være spidsborger.
- Han ser sig selv som subjektiv
Religiøse: